Rotary i Hadsund planter æbletræer

0
Bondegårdsbørnehaven Regnbuen i Hadsund fik besøg. Foto: Privat.
Når en ny præsident for den verdensomspændende organisation Rotary vælges, vælger han/hun et tema, som vedkommende ønsker alle klubber skal sætte fokus på i hans præsidentperiode.

I øjeblikket er australieren Ian Riseley præsident, og han har valgt temaet “Making a Difference”. Hermed har han ønsket at sætte miljøproblemer på Rotary-klubbernes dagsorden og at sætte fokus på beskyttelse af miljøet og begrænsning af klimaændringerne.

Risely udfordrede hver Rotary-klub til at gøre en forskel ved at plante et træ for hvert af dets medlemmer. Træer fjerner kuldioxid og andre drivhusgasser fra luften, hvilket forsinker den globale opvarmning. “Det er mit håb, at resultatet af denne indsats vil være langt større end den miljømæssige fordel, som de 1,2 millioner nye træer vil bringe,” siger Riseley. “Jeg tror, ​​at det større resultat vil være et Rotary, der anerkender vores ansvar ikke kun for befolkningen på vores planet, men for selve planeten.”

Hadsund Rotary-klub har naturligvis fulgt denne opfordring, fortæller Lise Andersen på Rotary Hadsund vegne, og de mange træer, som klubben købte, var æbletræer, der blev tilbudt til 12 vuggestuer og børnehaver i Hadsund, Mariager, Astrup, Assens, Als og Veddum samt Væksthuset i Hadsund.

Alle institutioner tog imod tilbuddet. Klubben valgte at give frugttræer til børnehaver, fordi børnene så også kan opleve, hvordan deres eget æbletræ vokser og sætter frugt. Frugt, som de forhåbentlig selv kan få glæde af.

Flere rotarianere har været ude i børnehaverne for at deltage i plantningen sammen med de ivrige børnehavebørn.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close