Roklub samler på overnatninger

0
46 af Danmarks største rotalenter samlet til træningslejr i Hadsund. Privatfoto
HADSUND: 1000 overnatninger – bare i 2017. Nej, det er ikke et hotel eller et vandrerhjem, vi snakker om – men derimod klubhuset i Hadsund Roklub.

– Da vi udvidede klubbens faciliteter i 2010 var det netop med henblik på at kunne tiltrække roere til Hadsund, fremfor at vores medlemmer måtte rejse andet sted hen for at forfølge deres sportslige drømme, og den vision kan vi nu tydeligt se er lykkedes.

– Vi oplever en større og større søgning fra roere i hele landet – og det er naturligvis også med til at give omsætning i byen – og i hele lokalområdet, lyder det fra roklubben i Hadsund.

Senest dannede Hadsund Roklub i uge 31 ramme om Roforbundets træningslejr for U17-gruppen.

46 af de største talenter i årgangen var samlet i Hadsund for sammen med lokale og tilrejsende trænere at finpudse form og teknik med henblik på et udtagelsesstævne midt i august. Her skal det endelige hold til årets Baltic cup i Hviderusland udtages.

Fra Hadsund Roklub deltog Ida Blomstrand, Haris Alagic, Thea Bach Stegger og Agnete Munk i træningslejren.

Alle fire stiller op til udtagelsesregatten og spås gode chancer for senere udtagelse.

– Vi er meget glade for at kunne afholde sådan en træningslejr i Hadsund. Det er anden gang, vi afholder træningslejr i Hadsund i dette kalenderår, og det gør vi selvfølgelig kun, fordi vi synes, at her er godt at være, at her er gode faciliteter og at vi mødes med en stor imødekommenhed fra klubbens side, siger roforbundets ungdomstræner, Anders Tranberg.

Gennem ugen var de mange unge deltagere delt i arbejdshold, der stod for forplejning, indkøb og rengøring. Vigtigst var dog de to daglige træningspas og de efterfølgende refleksioner over dagens træning.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close