Prismodtager 2017 søges

0
Modtagerne af sidste års handicappris: Kørestolsskubberne fra Arden samt leder af Hvilsom Friskole Anja Thomadsen - blev kaldt op på scenen i Ambu-dansetten. Klar til at hylde dem var Lene Nielsen, Bent Manø Karlsen og Jørgen Pontoppidan fra handicaprådet. Foto: Michael Bygballe
Kender du nogen, der gør en forskel for borgere med handicap, så indstil dem til at modtage Mariagerfjord Kommunes Handicappris 2017.

Hver dag, året rundt er der et stort antal privatpersoner, kommunale medarbejdere, foreninger og virksomheder, der gør et vigtigt arbejde for de handicappede. Deres store indsats og arbejde fortjener at blive påskønnet.

Så indstil din kandidat og vær med til at “sætte pris på en ildsjæl”, hvis indsats fortjener en ekstra anerkendelse.

Send din indstilling og begrundelse til raadhus@mariagerfjord.dk eller Mariagerfjord Kommune Nordre Kajgade 1, 9500 Hobro mærket “Handicapprisen”.

Sidste frist for indsendelse er mandag 31. juli 2017.

Handicaprådet vælger årets prismodtager blandt de foreslåede kandidater.

Prisen vil blive overrakt ved årets Ambufest i Hobro i begyndelsen af september 2017.

Mariagerfjord Kommune oprettede handicapprisen i 2009 i anledning af Danske Handicaporganisationers 75 års fødselsdag.

Prisen uddeles årligt til en person, en virksomhed eller en organisation, der har været med til at gøre en forskel for de handicappede gennem engagement og konkret indsats.

Formålet med prisen er at anerkende de gode eksempler og den beundringsværdigeindsats disse ildsjæle gør. Samtidig er prisen tænkt som en inspiration for andre, der også kæmper eller ønsker at kæmpe for handicappede og folk med funktionsnedsættelse, siger formand for Handicaprådet i Mariagerfjord Kommune, Bent Manø Karlsen.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close