Planlægger overtagelsen af Lokalhistoriske Arkiv

0
Medarbejderne på lokalarkivet har masser af fotos, der skal registreres, bla. som dette gamle arkivfoto af fotograf Marianne Andersen, der gennem mange år har fotograferet store og små begivenheder, både her og der. Foto: Marianne Andersen, nordjyske@billeder.dk
“Kom maj du søde milde” nynner medarbejderne på Lokalhistoriske Arkiv i Hadsund efter en lidt våd april måned.

Og medarbejderne på arkivet har i april måned haft travlt med at registrere de mange foto, kort, breve og avisudklip som bare ligger og venter, men også den officielle overdragelse af arkivet torsdag 31. maj fyldte godt op i april, hvor man startede med planlægningen af overdragelsen og en udstilling “Vives fortid ud fra fund og fortællinger”, hvor Vivebrogaardstenen er omdrejningspunktet.

Der har været et par besøg, 5 henvendelser på Facebook og tre på mail. Et foredrag om Skibe på Mariager Fjord af Anders Riis hvor 42 var mødt frem for at høre med.

Der har også været en henvendelse gælder et evt. samarbejde med Frivillighedscenteret, mens en anden drejede sig om en gammel familie, som vi skal forsøge at finde noget om. Foreløbig har vi kunnet henvise til omtale i vore Hadsundbøger. Nogle gamle henvendelser har set dagens lys, og der er taget kontakt for videre arbejde.

Der har været eksterne møder på kulturhuset, ligesom et par møder har været hos arkivets daglige leder Birte Overgaard privat, og foruden et arkivmøde og et bestyrelsesmøde.

På arkivmødet blev bl.a. drøftet en drejebog for arbejdet på arkivet, der jo ikke kun drejer sig om arkivering.

På bestyrelsesmødet blev der taget stilling til arrangementet torsdag 31. maj.

Program blev vedtaget, og invitationer er på vej ud.

Den nye kasserer har nu styr på økonomien, og for at alle ønsker fra ønskelisten kan opfyldes, er bestyrelsen lige nu i gang med at søge om støtte til bl.a. mere inventar, kurser og bærbare computere. Formand Dennis Lybech har på Facebook efterlyst et lille køleskab til arkivet samt en mini ovn. Køleskabet er i hus, så alle tiders.

Alle arkivaliemapper og kasser er ved at blive tastet ind i Arkibas, men vi mangler i den grad et skab/en kommode med lave skuffer, et landmåler eller arkitektskab til tegninger, idet vi har mange sammenrullede tegninger og kort, ligesom tidligere udstillingsplancher, siger daglig leder Birte Overgaard, så kan nogle hjælpe med disse, hører vi meget gerne om det.

Hadsund Egnsmuseum åbnede 1. maj, så der nu er bemanding på hver dag, og så må vi håbe, at der også kommer folk for at besøge os på arkivet i vores åbningstider.

Det blev på arkivmødet besluttet at udvide Arkivets åbningstid, så vi både har åbent tirsdage og torsdage kl. 14-16 samt onsdage kl. 19-21. Åbningen torsdag er et forsøg i sommerperioden.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close