På plakaten …

0
The Post - foto Nordisk Film.
Efter en travl vintersæson i Hadsund Bio 1+2 med rigtig mange film hver uge, byder det frivillige personale på tre film fra 9. april: The Post, Ready Player One, og fra 14. april: Peter Kanin med dansk tale samt Den 12. Mand.

Året er 1971, da Graham og Bradlee konkurrerer med The New York Times om at afsløre en massiv tildækning af regeringshemmeligheder, der har strakt sig over tre årtier og fire præsidenter.

Graham og Bradlee er nødt til at overvinde forskelle og uenigheder, mens de risikerer både deres karriere og deres personlige frihed under forsøget på at få sandheden frem i lyset.

’The Post’ er første gang, Meryl Streep, Tom Hanks og Steven Spielberg har samarbejdet om et projekt. Udover at instruere har Spielberg produceret sammen med Amy Pascal og Kristie Macosko Krieger. Manuskriptet er skrevet af Liz Hannah og Josh Singer.

I andre roller ses Alison Brie, Carrie Coon, David Cross, Bruce Greenwood, Tracy Letts, Bob Odenkirk, Sarah Paulson, Jesse Plemons, Matthew Rhys, Michael Stuhlbarg, Bradley Whitford og Zach Woods.

Filmen forgår i 2045, i en verden på randen af ​​kaos og sammenbrud. Men folk har fundet tilflugt i OASIS, et ekspansivt virtuelt virkeligheds univers, skabt af den geniale og excentriske James Halliday.

Da Halliday dør, efterlader han sin enorme formue til den første person, som finder et digitalt “Easter egg”, som han har skjult et sted i OASIS. Det udløser en konkurrence, der spreder sig til hele verden. Da en ung fyr ved navn Wade Watts beslutter sig for at deltage i konkurrencen, bliver han trukket ind i en halsbrækkende og virkelighedsfjern skattejagt og igennem et fantastisk univers af mysterie, opdagelse og fare.

Instruktør: Steven Spielberg. Medvirkende: Mark Rylance, Tye Sheridan

Troms 1943. Tolv sabotører på en fiskekutter overraskes af tyske soldater. Elleve mand bliver tortureret og dræbt, og kun den tolvte undslipper.

Skudsåret i foden, gennemblødt og med hundrede meters forspring flygter Jan Baalsrud ud i den nådesløse, nordnorske vinter med Gestapo i hælene – helt uvidende om, at hans ukuelige vilje til at overleve snart vil gøre ham til et symbol på den norske modstandsbevægelse.

Et symbol de folk, han møder, er villige til at dø for. Jan Baalsruds to måneder lange flugt regnes fortsat for at være en af de mest utrolige overlevelseshistorier fra anden verdenskrig.

Rolleliste: Jonathan Rhys Meyers, Thomas Gullestad, Mads Sjøgård Pettersen. Instruktør: Harald Zwart

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close