På Plakaten

0
MISSING MEDIA
Hadsund Bio 1+2 har flere nyheder på plakaten i den følgende uge og viser frem til 12. juli: “Spider-Man: Homecoming” og “Baby Driver”. Fra 13. juli er der to nye film på plakaten: “Grusomme Mig 3”, “Tulipanfeber” og fortsat “Spider-Man: Homecoming”.

Spider-Man: Homecoming

I kølvandet af den imponerende debut i “Captain America: Civil War” forsøger den unge Peter Parker/Spider-Man (Tom Holland) nu at finde sig til rette i sin nye identitet som spindelvævsslyngende superhelt i “Spider-Man: Homecoming”.

Efter de adrenalinpumpende oplevelser sammen med The Avengers, vender Peter tilbage til en relativ normal tilværelse i New York bydelen Queens, hvor han bor sammen med sin tante May (Marisa Tomei), men nu også under opmærksom overvågning af sin nye mentor, Tony Stark (Robert Downey Jr.).

Peter forsøger af al magt at finde tilbage til sine gamle rutiner, men forstyrres af sine forståelige ambitioner om at blive til andet – og mere – end blot den venlige, lokale, nabohelt-light, Spider-Man.

Så da superskurken, Vulture (Michael Keaton), dukker op som en ny, gigantisk trussel mod byens sikkerhed og alt det, som Peter holder allermest af i sin forvirrede teenagertilværelse, er ventetiden forbi. Det er præcis dér, hvor alle hans værdier angribes, at han må gribe chancen og én gang for alle blive den Spider-Man, som skæbnen har udvalgt ham til at være.

Grusomme Mig 3:

Gru mister sit arbejde, men finder en bror! Netop som alt synes at gå godt for Gru, hans nye kone Lucy og de tre adopterede piger Margo, Edith og Agnes, ramler det hele. De bliver snydt af en ny superskurk ved navn Balthazar Bratt, og den fiasko fører til deres fyring som hemmelige agenter.

Grus Minions glæder sig, for de håber, at Gru vil genoptage sin kriminelle karriere. Da han holder sig til loven og familien, vælger de gule Minions at gå deres egne veje – hvilket fører direkte i fængsel.

Midt i ulykken får Gru imidlertid besked om, at han har en tvillingebror, som – uden hans vidende – er vokset op hos deres far i Freedonia. Glæden over at finde sin forvundne bror bliver dog blandet med en vis misundelse, for Dru er i modsætning til Gru charmerende, rig og har en flot gylden manke.

Søskendejalousien må dog vige, da Dru afslører, at han ville ønske, at han var et ondt geni som Gru… og kunne de ikke blive et godt par? Bare for et sidste stort kup? Gru lader sig friste for familieskabets skyld. Og for at få skovlen under Balthazar Bratt.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close