Dels var det – godt og vel – 12 og et halvt år siden, at de to sagde ja til hinanden efter 10 års samliv.
Dels åbnede de omtrent samtidig – i 2005 – deres tøjbutik. Dengang som Family Dress – siden omdøbt som en del af Outlet kæden med 23 butikker landet over.
– Faktisk fejrede vi vores eget kobberbryllup i efteråret, men vi ville selvfølgelig også markerede, at der er gået 12 og et halvt år, siden vi med svedige håndflader overtog butikken i Assens.
– I de år, der er gået, er der sket så meget. Vi er nu en del af Dansk Outlet, som virkelig har givet forretningen et løft, fordi vi er en del af en stærk kæde med ambitioner og en tydelig plan.
– Tiden er simpelthen fløjet af sted, fordi vi bare nyder at gå på arbejde hver eneste dag og møde både nye og trofaste kunder, siger Dorte Gøttler.
Parret driver i øvrigt også Dansk Outlet i Aalestrup, som åbnede i 2012.