Nyt grønt projekt i Hadsund med turistforeningen

0
Kort over området med de tre søer...
Frederikshøj har ligget hen i ubemærkethed, men er et fantastisk område, med 3 søer, flere Rododendron, og så ligger det nabo til Hadsund Dyrehave, Hadsund Egnssamling og Møllehistorisk Samling!

Bag projekt “Frederikshøj Naturpark” finder man Hadsund Turistforening.

– Vi har planer om at erhverve ejendommen Frederikshøj til nævnte formål, når vi har de nødvendige midler, der så skal renoveres og ombygges, og være tilgængeligt område for offentligheden, oplyser formanden for Turistforeningen for Hadsund og Omegn og Hadsund Turistforening, Erik Erland Nielsen.

– Vi har afholdt et møde med ejerne i foråret 2016, som var meget positive for vore planer med området, og vi arbejder fortsat målrettet med projektet, men Hadsund Turistforening har kun ganske få midler, og skal derfor ud at finde investorer, fx ansøge diverse relaterede fonde om økonomisk støtte til projektet.

Det er meget VIGTIGT for os at føre vores ideer ud i livet omkring projektet for byen og egnen. Vi skal udveksle holdninger, tanker, og visioner med hinanden, så vi opnår de bedste løsninger med hele planen.

Planer for området:

– At vi skal have gang i en aftale med arkitekter som skal indtegne diverse faciliteter i området.

– At der skal laves en lille servicebygning – eventuelt på den eksisterende hus-sokkel, – til et mad-pakke-hus med toilet, som kan bruges af alle der gæster området, både lokale borgere, turister, men også fx børnehaver, skoler m.v.

– At der skal laves en lille legeplads ved servicebygningen.

– At der skal bygges et mindre amfiteater, så man visuelt kan sidde og betragte det dejlige område, men også til små musik og teater arrangementer, fx rollespil.

– At der skal laves bedre sti- og gangarealer i området, og en buet-bro-trappe ved de 3 søer og de flotte Rododendroner.

Vi skal via Mariagerfjord Kommune, og andre med professionel indsigt, foretage en vurdering af det konkrete tilbud fra ejerne for det dejlige rekreative område midt i byen, og har derfor p.t. endnu ikke taget stilling til det beløbsmæssige tilbud fra ejerne af området, siger Erik Erland videre, og han har sammen med bestyrelsen allerede foretaget sig følgende:

– Vi har fx afholdt møde med Borgmester Mogens Jespersen og Formand for teknisk udvalg, Jørgen Hammer Sørensen, der var positive omkring projektet.

– Teknik og Byg – Plan.: Ejendommen er beliggende i kommuneplanramme HAD. R. 9 er udlagt til rekreative formål og etableringen af en naturpark, vurderes at være et rekreativt formål.

-Vi har fremsendt projektet til arkitektstuderende i Utzon Centret i Aalborg, og afventer en brugbar plan!

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close