Museumsforening vs lokalarkiv

0
Lars Chr. Nørbach. Foto: Nicolas Cho Meier.
Hvem tager over, det bliver det helt store spørgsmål

Onsdag 29. marts er der indkaldt til generalforsamlingen i Museumsforeningen for Hadsund og Omegn i Hadsund KulturCenter, Kirkegade, Hadsund.

For hvad byder fremtiden, er et at de spørgsmål som forsamlingen skal tage stilling til.

Direktør for Nordjyllands Historiske Museum Lars Chr. Nørbach vil indlede aftenen med at orientere om fremtidsplanerne for samlingerne på Rosendal og øvrige museumssamlinger.

Arbejdet med Museumsforeningens overtagelse af det lokalhistoriske arkiv er tæt på en afslutning, og de første frivillige til arbejdet på det lokalhistoriske arkiv har meldt sig, og de første kurser er afviklet.

Også til bestyrelsen mangler der folk, da både næstformand og kasserer ikke ønsker genvalg. Bestyrelsen er i forvejen vakant fra 2016, og kun formand og et bestyrelsesmedlem ønsker at fortsætte.

– Men det er ingen hemmelighed at vi håber, at alle – der er interesserede i Egnsmuseet og Museumsforeningens fremtid – møder talstærkt op, så der kan blive valgt nye folk nok til en handlekraftig bestyrelse, som kan arbejde videre med arbejdet, siger formand Dennis Lybech.

Lige nu venter Museumsforeningen bare på, at få arkivet overdraget, så de – foreløbig 10 personer som har meldt sig til lokalarkivet – kan komme i gang med arbejdet. Flere af disse personer deltager også i den kommende generalforsamling, så er der noget medlemmerne gerne vil vide mere om, ja, så spørger man bare dem.

Museumsforeningens bestyrelse har også arbejdet på et sæt nye vedtægter for: Hadsund Museumsforening og Lokalhistoriske Arkiv (HMLA), og der er stadig brug for flere frivillige, til både det lokalhistoriske arkiv og Egnssamlingen, så hold jer ikke tilbage, men mød op og vær med til en spændende tid, som vi går i møde, siger Dennis Lybech.

Er man stadig interesseret i, at der fortsat skal være en museumsforening tilknyttet Egnsmuseet i Hadsund, er chancen der nu til at give sin mening til kende.

Er man ikke medlem af Museumsforeningen for Hadsund og Omegn endnu, kan et medlemskab tegnes til generalforsamlingen onsdag 29. marts inden mødet.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close