MB løbet vender tilbage

0
Løbet arrangeres i samarbejde med Naturstyrelsen og Rebild Kommune. Løbet støtter det lokale rutearbejde i Rold Skov MTB Laug. Foto: Lars Møller
Mountainbike løbet Red Bull Rævejagt vender tilbage til Rebild Bakker til oktober.

Lørdag 7. oktober slippes MTB-verdensmesteren Simon Andreassen atter løs i en intens jagt på 450 ryttere i Triatland i Rebild Bakker og Rold Skov, og tilmeldingen til den spektakulære rævejagt på to hjul er åben nu.

MTB-løbet Red Bull Rævejagt vender for tredje år i træk tilbage til Triatland i Rebild Bakker og Rold Skov. Løbets format vender op og ned på den klassiske Hubertusjagt: Hesten er nemlig udskiftet med en af “jern”, og under selve jagten er det jægerne, som bliver jagtet af ræven i form af MTB-verdensmester Simon Andreassen.

Løbet sættes i gang ved en infernostart for de 450 ryttere. Kort tid efter starten er gået, sætter ræven, Simon Andreassen, af sted på den ca. 12 km lange rute for at jagte alle deltagerne. Herefter gælder det for deltagerne om at komme i mål, uden at blive overhalet af Simon. Podieplaceringer og eventuelle præmier er eksklusiv rævens placering. Der vil være tidstagning på alle deltagere.

Der venter deltagerne en ny og udfordrende XC-rute, som både vil indeholde single tracks og en række nye obstacles.

Det anbefales derfor at tilpasse sit udstyr herefter. Som tilmeldt får du lov til at prøvekøre ruten allerede d. 6. oktober. Ruten er udviklet i samarbejde med Naturstyrelsen og Rold Skov MTB og kan kun køres i forbindelse med Red Bull Rævejagt.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close