Knap 30 på gåtur med bankoplader

0
Der var kø under ”paraplyen” i Als by´s anlæg for at købe bankoplader inden gåturen. Foto: Ejlif Rasmussen
ALS: Knap 30 mennesker deltog tirsdag aften i sæsonens første banko-arrangement i Als.

Som tidligere var det ved gadekæret Flouen, der var start og mål, og deltagerne blev herfra ledt ud på en knap fire kilometer lang rute i byen og den nærmeste omegn.

Det er igen borgerforeningen i Als, der tilrettelægger ruterne, og som tidligere vil man samarbejde med nabobyerne om lignende arrangementer.

16. maj samarbejder borgerforeningen i Als således med naboforeningen i Helberskov om en gåtur med bankoplader i Helberskov. Her bliver det Sandgraven, der bliver start- og målområde.

En måned senere, 19. juni, er det i Øster Hurup, det foregår, hvor det blandt andet bliver muligt at komme på tæt hold af de ændringer, der for tiden foregår i Øster Hurup midtby og havneområdet.

Sæsonens to sidste ture bliver 13. august og 13. september i Als.

Den sidste tur slutter ved Als-spejdernes hytte.

Tirsdagens aftentur rundt i Als var begunstiget af solskin, men der blæste en strid vind.

Der deltog både børn og voksne, og nogle hunde blev ved samme lejlighed luftet.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close