Intersport skifter facade og bliver til “Sport 24”

0
Mindre indflydelse og forøgede omkostninger har fået ejerne af Intersport på Butikstorvet til at skifte til konkurrenten Sport 24 fra 1. oktober. Bedre rammevilkår vil betyde lavere priser for kunderne i Hadsund.
Mindre indflydelse og forøgede omkostninger har fået ejerne af Intersport på Butikstorvet til at skifte til konkurrenten Sport 24 fra 1. oktober. Bedre rammevilkår vil betyde lavere priser for kunderne i Hadsund.

Intersport på Hadsund Butikscenter gennemgår 1. oktober en regulær makeover. På denne dato vinker butikken nemlig farvel til Intersport og siger goddag til konkurrenten Sport 24.

Gruppen af indehavere har besluttet sig for at skifte franchise-kæde, og det er en beslutning, Kurt Grøn Olesen har truffet sammen med ejerne af 20 andre Intersport-butikker.

Sport 24 bliver dermed landets største kæde af sportsbutikker. Den lokale sportshandler ser frem til at blive del af et stærkt indkøbsfællesskab.

– Jeg vil understrege, at det kun er det visuelle udtryk, vi udskifter. Den gode service og det brede sortiment ændrer vi ikke ved. Kunderne i Hadsund skal ikke være nervøse, men derimod glæde sig til lavere priser, flere kampagner og bedre tilbud, da vi får langt mere lukrative vilkår som en del af Sport 24, forklarer Kurt Grøn Olesen der er en af indehaverne af Intersport i Hadsund.

Koncernen Sport 24 har indtil 1. oktober 25 butikker, 38 outletbutikker og otte businessafdelinger samt datterselskabet G-sport Danmark, der servicerer og supporterer 90 Sportigan- og specialbutikker over hele landet.

Den store gruppe af butiksejere havde styrke i forhandlingerne med Sport 24, hvilket har lagt grunden for en god aftale.

Og det var netop de fremtidige rammevilkår i Intersport, der fik gruppen af indehavere og de mange andre butiksejere til at lede efter en ny samarbejdspartner.

– Jeg udtræder af Intersport, fordi det simpelthen er blevet for dyrt at være medlem og dermed svært at lave en god bundlinje. I Sport 24 bliver de årlige omkostninger omkring en tredjedel, og samtidig har kæden et solidt indkøbsfællesskab, der giver lavere priser for vores butik og dermed vores kunder, siger Kurt Grøn Olesen

Han ser frem til en hverdag med færre frustrationer og har stor tillid til, at Sport 24 er mere lydhør og engageret i at løfte resultaterne for alle partnere.

SPORT 24 blev grundlagt i 2012 på fundamentet af en række andre sportsforretninger.

Fra hovedkontoret i Silkeborg varetages en række stabsfunktioner for kædens 71 SPORT 24-forretninger.

I dag beskæftiger virksomheden over 1.000 medarbejdere på landsplan.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close