“Fortællerværksted” på Hadsund Egnssamling

0
Lis Larsen (tv) og Gerda Jensen bliver de to første foredrageholder ved Fortællerværkstedet på Hadsund Egnsmuseum. Foto: hhr-freelance.dk
Onsdag formiddag 22. august – og fremover hver 14 dag eller onsdage i lige uger – indleder Hadsund Museumsforening og Lokalhistorisk Arkiv vinterens arrangementer med et nyt tiltag: “Fortællerværksted”.

Her vil lokale, almindelige mennesker fortæller om en eller anden begivenhed, som de husker, enten fra deres barndom, eller fra deres ungdom og senere i livet.

Tovholdere for “Fortællerværkstedet” bliver Pia Karstens og Birte Overgaard, for som de siger: – Når vi bliver ældre har vi ikke mere de samme muligheder for at dele vore oplevelser og minder med andre, der har kendt os i mange år, nogle vi er vokset op sammen med, er uddannet med eller har arbejdet sammen med, for mange er ikke mere.

Men der er stadig nogle, der har oplevet 40’erne-, 50’erne og 60’erne, så tiden har vi fælles, hvor alt så anderledes ud.

Det er noget af det museumsforening og lokalhistorisk arkiv har bedt Gerda Jensen og Lis Larsen om at fortælle om, evt. om deres tid på museet og lidt om tiden i Hadsund d dengang.

Alle er velkommen til at komme og høre historierne, og måske får du selv lyst til at fortælle om nogle af de oplevelser, du har haft. Og er du tilflytter kan du måske have glæde af at deltage for på den måde at få noget at vide om Hadsund og omegn.

Når fortælleren er færdig drikker vi en kop kaffe og så samler der sig sikkert en masse spørgsmål, som så kan blive besvaret.

Det er ligegyldigt, om man har beskæftiget som sig rengøring, været chauffør, assistent, elev, lærer eller direktør, om du går, cykler, bruger motoriseret køretøjer, sejler eller flyver, så er du velkommen til at melde dig som fortæller.

Emne eller tema er selvfølgelig frit, man kan vælge at fortælle om sin barndom, skolegang, konfirmation, pligter, forældre, bedsteforældre, forelskelser, bryllup, børn, ferier, livretter, kæledyr, læsning, hobby, fester eller noget helt andet, men du skal meget gerne fortælle om egne oplevelser og erindringer.

Brug alle HV-ordene: hvem, hvad, hvor, hvorfor, hvordan, hvornår, hoveredes, hvorfra, hvorhenne hvorledes og så videre, HV-ordene er en god “tommelfingerregel” til at komme i gang med at nedfælde din historie, som mange andre gerne vil høre.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close