Fastelavn på hesteryg

0
Deltagerne i galop - Ponyen Henriette er meget interesseret i sin præmie fra FoderEngros. Foto: privat.
Også hos Rideklubben Hadsund blev der afholdt en dejlig fastelavnsfest for klubbens medlemmer.

Der var både ringridning i trav og galop, samt tøndeslagning og til sidst hjemmebagte fastelavnsboller i rytterstuen, oplyser Maria Bisgaard og rytterne havde virkelig gjort noget ud af udklædningerne, for der var både klovne, cowboys, håndværkere, smukke feer, ridder, et flot græskar og et par meget søde, sovebamser.

Klubben havde fået nogle flotte sponser gaver til præmier, bl.a. en sæk foder af Morten fra FoderEngro på Hadsund syd og Gitte fra 2horse i Hobro havde sponsoreret hesteguf og flotte gavekort.

I trav blev det Mathilde Ø Larsen med fuld hus, som rendte med 1. Pladsen. Der var hård kamp om 2. og 3. pladsen mellem Mie Flor Lea Bomholt og Lærke Mousten. Det blev Mie der blev nummer to og Lea der blev nummer tre.

Mie vandt en lækker kagemand fra Hadsund bageren.

I galop havde rytterne mere end nok at gøre, med at holde styr på de frost friske ponyer. Det gik virkelig stærkt indimellem, så der skulle mod og et godt øje til at snuppe ringen. Og det havde Karoline Jacobsen.

Efter fem omgange måtte der en omridning til med en mindre ring mellem Karoline Jacobsen og Emma Mousten. Og selv om Karolines pony troede at omridningen foregik på tid, nåede hun at snuppe ringen og sikre sig første pladsen. Emma Mousten blev nummer to og Sofie Brøndum, som også havde en meget glad pony, fik en flot 3. plads.

Der var selvfølgelig også en præmie til bedste udklædning. Det var publikum som stemte og det blev lille Laura…… på knap fire år der var en yndig lille fe som vandt et gavekort fra horze og en flot lyserød træhest. Laura var rigtig stolt.

Og bestyrelsen og klub var også glade for den store opbakning fra ryttere og forældre og de dejlige fastelavnsboller.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close