En arbejdsplads i Hadsund: KF Service-center

0
Kurt Bach og Finn Egsdal foran deres værksted på Østergade 117 i Hadsund. Foto: hhr-freelance.dk
KF Service-Center på Østergade 117 i Hadsund indehaves af Kurt Bach og Finn Egdal, der har drevet værkstedet gennem de sidste 28 år, og er i dag medlem af kæden AutoMester, der bøder for kvalitet i arbejdet.

KF Service-center og dit lokale AutoMester-værksted vil gå meget langt for kunderne. Fra det øjeblik du kommer ind på vores værksted, og til du igen er flot kørende på vej ud i verden – vi hjælper dig hele vejen, fastslår Kurt og Finn! Det er nemlig vores mål at skabe flere glade bilister på det danske vejnet.

Og KF Service-center på Østergade 117 er naturligvis garant for, at de reservedele og det udstyr, der bliver brugt under reparation eller montering, er af topkvalitet. Samtlige leverandører er blevet vurderet med stor omhu, og er udvalgt efter deltaljerede forskrifter. Dermed er du sikker på, at du får kvalitet til den helt rigtige pris hos AutoMester.

– Her på værkstedet har vi en stab af kompetente medarbejdere, som står på spring for at hjælpe dig hele vejen, siger Finn Egdal, vi er nemlig løbende under uddannelse, så vi hele tiden er opdaterede omkring udviklingen – og så vi dermed bliver endnu bedre til vores arbejde.

Så kig ind til os og find ud af, hvor meget AutoMester rent faktisk kan gøre for dig og din bil!

1. september 1989 blev skæringsdatoen for Kurt Bach og Finn Egsdals fremtid, da de kunne slå dørene op til deres nye arbejdsplads KF Service-center på Østergade 117 i Hadsund.

Forud var gået en del benarbejde og løst mange forskellige problemer med diverse myndigheder og banker, men deres gamle læremester Ove Pedersen fra Ove Pedersen Automobiler og daværende erhvervschef Vagn Jensen var en rigtig stor hjælp for de to nye selvstændige ungersvende, der intet viste om administration og omgang med diverse myndigheder men Vagn Jensen klarede papirarbejdet med myndigheder og bank mens Ove Pedersens gode navn og rygte sørgede for værkstedet kunne blive Fiat serviceværksted.

I 2003 stoppede KF Service-center som Fiat servicecenter og blev medlem af AutoMester-kæden.

Men ikke nok med at Kurt og Finn har samarbejdet om deres værksted på Østergade 117 i 28 år, nej, de har nemlig kendt hinanden gennem en stor del af deres liv, lige fra skoletiden i Havndal.

Kurt Bach er 58 år og født og opvokset i Havndal, hvor han også tilbragte sin skoletid, inden han kom i lære hos Ove Pedersen Automobiler i 1975.

Efter læretiden på 4½ år fortsatte han på værkstedet som svend helt frem til 1986, hvor han blev tilbudt et job hos Shell Hadsund, der dengang havde autoværksted tilknyttet, og var helt frem til 1989, hvor han åbnede sit eget værksted sammen med Finn i 1989.

Finn Egsdal er 63 år og har boet flere forskellige steder, inden turen gik til Havndal som 7 årig.

Han er født i Brovst, men flyttede efter et par år til Willestrup uden for Astrup inden turen gik til Havndal, hvor skolegangen foregik.

Finn kom i lære hos Ford Hadsund i Brogade den 1. juli 1971 og blev udlært 4½ år senere, men fortsatte som svend frem til 1976, hvor han også blev ansat hos Ove Pedersen Automobiler.

Her arbejdede Finn helt frem til 1989, hvor han som nævnt startede eget værksted på Østergade 117 i Hadsund, sammen med Kurt.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close