Der skal passes godt på det grå guld…

0
Ole Dalsgaard, Beder, giver personvogn B51 en sidste gang lak. Privatfoto
MARIAGER/HANDEST: Gemt bort fra vinterens mørke og kulde har Mariager/Handest Veteranbanes aldrende togvogne i vinterhalvåret været parkeret i vognhallen på Handest station, hvor de har gennemgået den helt store “forårsklargøring”.

På den baggrund strålede vognene også om kap med forårssolen, da de forleden blev trukket ud af vognhallen i Handest oven på vinterens klargøringsarbejder.

Veteranbanens driftsbestyrer Jan Eriksen fortæller, at en håndfuld af banens seniorer vinteren igennem har haft travlt med at give de aldrende køretøjer en overhaling.

Der er blevet slebet på teaktræsvognkasserne, som efterfølgende er blevet olieret – i et særligt tilrettelagt “program” – med maritim yacht-olie efter alle kunstens regler.

– Trofaste og solide køretøjer, der har tjent veteranbanen i snart 50 år, har krav på en fortsat god pleje og omsorg, som driftsbestyreren udtrykker det.

Den ældste personvogn er bygget i 1910 og den yngste er fra 1935 – femten år før veteranbanens ældste senior kom til verden!

– Jeg ved, at de gæve seniorer har gået og hygget sig gevaldigt i vognhallen, samtidig med, at der er udført et godt stykke klargøringsarbejde på det historiske materiel.

– Seniorerne ved jo om nogen, at der skal passes godt på det grå guld, og skulle der ude i landet sidde flere 60+ere, der har tid og lyst til at give et nap med hos veteranbanen, så er det blot at møde op, opfordrer Jan Eriksen.

2018-sæsonen for Mariagerfjord/Handest Veteranbane indledes for alvor søndag 3. juni.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close