Der blev taget hul på at vende turistby

0
Foto Claus Søndberg
Det første spadestik i arbejdet med at vende Øster Hurup 90 grader er nu taget

ØSTER HURUP: Mange var mødt op på pladsen foran Multihuset i Øster Hurup, da Mariagerfjord-borgmester Mogens Jespersen (V) fredag eftermiddag tog første spadestik til det projekt, der har til formål at vende Øster Hurup 90 grader. Med at vende byen forstås, at opmærksomheden skal henledes mod havnen og vandet, når man kører igennem badebyen, der år efter år trækker mange turister til kommunen.

Det skal gøres ved at skabe et nyt centralt byrum ved den gamle skole, der ligger i forlængelse af havnepladsen. Det skal skabe et naturligt midtpunkt i byen, der bliver et samlingspunkt.

Det vil blive markeret med en ni meter høj udkigspost, der samtidig skal være et pejlemærke, der gør den gennemkørende trafik opmærksom på området.

Fra byens midte anlægges en promenade mod havnen, der gør turen til vandet nemmere cyklister og gående. Promenaden kommer til at munde ud i en engbro, der både skal skabe en naturoplevelse og en mere naturlig ankomst til havnen.

De målrettede drøftelser om byens udvikling begyndte tilbage i 2012, men idéen om at vende byen ligger mange år tilbage. Det er et samarbejde mellem byens borgere, erhvervsdrivende, kommunen og Møller og Grønborg arkitekter, der har mundet ud i den endelige plan.

Det var en meget tilfreds borgmester, der kunne sætte spaden i jorden.

– Det er et projekt, som kun har været muligt, fordi der har været et godt samarbejde, og enighed om, hvilken retning det skulle gå, sagde Mogens Jespersen (V).

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close