57-årig kvindelig præst på vej til Mariager

0
Edith Mark, ny sognepræst i Mariager, Hvornum, Snæbum og Hvilsom sogne. Privatfoto
Edith Mark er oprindelig uddannet sygeplejerske og vil oprigtig gerne møde mennesker

MARIAGERFJORD: En ny kvindelig sognepræst, 57-årige Edith Mark, er på vej til Mariagerfjordområdet.

1. maj tiltræder Edith Mark en stilling som sognepræst, hvor hun i cirka tre fjerdedele af tiden er knyttet til Mariager sogn, resten af tiden betjener hun Hvornum, Snæbum og Hvilsom sogne.

Hun afløser Stine Tougaard, der fratrådte 15. november i fjor.

Edith Mark er blevet præst i en moden alder. Hun blev først ordineret for et år siden, og har siden virket som vikar i Viborg Stift, hvor hun har fået erfaringer som præst i by og på land, samt som både hospice- og psykiatripræst.

Edith Mark er oprindelig uddannet sygeplejerske og har arbejdet inden for det psykiatriske område i en årrække.

I årene fra 2005 til 2016 forskede hun inden for sygepleje ved Aalborg Universitetshospital.

– Jeg har været optaget af, hvordan omsorg opleves, og hvordan mennesker lever med sygdom, fortæller hun i en præsentation af sig selv i kirkebladet.

Teologisk befinder den nye sognepræst sig midt i Folkekirken og vil oprigtigt gerne møde mennesker, både i dagligdagen og ved gudstjenesterne.

Hun er gift med Niels-Peter Lund Jacobsen, som er sognepræst i Rødding-Løvel-Pederstrup Pastorat. De bor i Rødding og har fire voksne børn, der for længst er flyttet hjemmefra.

Der hører ikke embedsbolig til stillingen, men Edith Mark får kontor i Mariager, hvor hun kan træffes.

Provst Jørgen Pontoppidan indsætter Edith Mark i embedet i Mariager 22. april og i Hvilsom 13. maj.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close