20 børn på vellykket lejr med Red Barnet

0
Børnene fra Red Barnets sommerlejr fik en tur i hestevogn med Rideklubben Birken. Privatfoto
MARIAGERFJORD: Red Barnet Mariagerfjord har afholdt en vellykket sommerlejr.

– I år var lejren hurtigt booket med 20 forventningsfulde børn fra lokalområdet, og ikke færre end 14 voksne deltog som frivillige, beretter Janne Jensen fra den lokale Red Barnet-afdeling.

Lejren fandt sted på Skringstrup Kursuscenter ved Skals i naturskønne omgivelser.

Oplevelserne stod i kø. Programmet bød på hestevognskørsel ved Rideklubben Birken og besøg i Hvolris Jernalderlandsby, hvor der blev lavet mad over bål, smedet og skudt med bue og pil.

I ugens løb gav børnene den gas med skattejagt og OL-lagkageløb, hvor de selv fremstillede nogle fantastiske lagkager.

Deres naturvidenskabelige viden blev testet, og om aftenen slappede de af, enten ved bålet eller med en film.

Fredag var der afslutning i Viborg Svømmehal, hvor børnene fik brændt det sidste krudt af, inden turen gik hjem til deres familier.

Der var også forskellige legeaktiviteter, sammensat af de mange frivillige.

Lejrsteder Steffen Andersen synes, at dette års lejr var helt fantastisk.

– At opleve og se, hvordan vore frivillige arbejdede og støttede hinanden perfekt og børnene gav den gas til alle aktiviteterne og hyggede sig med de voksne, er grunden til jeg bliver ved med at tage på lejr! siger han ifølge Red Barnet Mariagerfjord.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close