Flemming Hvid fra Thor Motion & Samvær opfordrer alle til at møde op, og få det virkelig sjovt med os. 2-R stævnet handler om at få motion og masser af frisk luft, krydret med gode oplevelser.
Midt på formiddagen går starten fra Terndrup Svømmebad, hvor vi starter med 400 meter svømning, efterfølgende cykling til Thor i Veddum, ca.15 km. på asfalt og markvej, men husk at man selv er ansvarlig for at bringe sin cykel til Terndrup, men vi er til gengæld gerne behjælpelig med at hente evt. efterladt bil. Ved Veddum Stadion skiftes der til løbesko og her løber vi ca. 4,8 km.
Der vil være depot i Terndrup og i Veddum med Frugt og vand, og under stævnet vil der være fine lodtræknings præmier, lover arrangørerne fra Thor Motion & Samvær.
I deltagerprisen er inkluderet: Medalje, diplom, depot samt Lodtrækningspræmier.
Husk stævnet er for alle og det handler om at have det sjovt og få en masse social samvær.